2 Pilgrimsture til Santiago de compostela
Inspirationsrejse med en præstegruppe i 2018 for at planlægge en Sognerejse i april 2019 til Santiago de compostela. Min spanskkyndige søster Marianne deltog på begge ture.
Rejseprogram for turen fra Bilbao til Santiago:
I mere end 1000 år har mennesker fra hele Europa vandret til det nordvestligste Spanien, for at besøge apostlen Jakobs grav i Santiago de Compostela. Og i vor tid er der endda flere og flere, der ønsker at følge den gamle pilgrimsvej, som begynder i Pyrenæerne og strækker sig over ca. 700 km. Også i den protestantiske del af Europa er pilgrimstanken genopstået.
Hvorfor? Måske fordi det moderne menneske har brug for at hævde en kontinuitet, en sammenhæng, som modstykke til hverdagens opsplitning af tiden. Måske for at finde roen inde i sig selv. Måske for at opfyldelse en længsel efter noget, man ikke selv ved, hvad er. Måske for at vandre med Gud. At vandre sammen mod et fælles mål – og i sit eget tempo – er noget ganske særligt. Det giver muligheder for en god snak med dem, man følges med og det giver fælles oplevelser.
Vi kører i bus det meste af vejen – men undervejs vil der hver dag være mulighed for at vandre ad den gamle pilgrimsvej. Man kan selv vælge om man vil vandre en kort rute (2-3 km), en længere rute (4-6 km), eller en lang rute (6-8 km). Man kan også blive i bussen, hvis man har brug for det.
Vi følger hele den gamle pilgrimsvej og undervejs kommer vi gennem en utrolig smuk natur med bjerge og højsletter, byer, som er spændende, nogle af dem med katedraler, som i skønhed og pragt overgår, hvad man hidtil har set. Lokale guider viser rundt og fortæller på udvalgte steder.
Dag 1: Udrejse
Vi flyver fra København til Bilbao. Afgang er fra morgenstunden af, og der er mellemlanding i Bruxelles. Vi lander i Bilbao først på eftermiddagen. Inden vi kører til Pamplona, besøger vi Guggenheimmuseet i Bilbao.
Vi får de første indtryk af området når vi kører ind i landet til Pamplona, hvor vi spiser aftensmad og overnatter.(-/-/A)
Dag 2: Pamplona - Burgos
Hvert år fester man til ære for San Fermin – Navarras skytshelgen. Under denne fest løber tyrene hver morgen gennem gaderne, mens unge mænd sætter liv og lemmer på spil ved at løbe foran dem! Vi går en tur gennem byen før vi kører videre mod Puenta la Reina, hvor en dronning lod en bro bygge over floden Arga. Her samles alle vejene fra nord og nu går det vestpå mod Santiago.
Vandre?????
Burgos, som er en af de vigtige byer på pilgrimsvejen til Jakobs grav. Her i Burgos fødtes den ridderlige frihedshelt El Cid (1043-99), som førte an i krigen mod maurerne. Han ligger begravet i domkirken. Det var også i Burgos, at Franco's oprør mod den republikanske regering tog sin begyndelse i 1930'ne, men det er en anden historie. Før middag går vi en tur rundt i byen sammen med en lokalguide. (M/-/A)
Dag 3: Burgos - Leon
Efter morgenmad forlader vi Burgos, og fortsætter videre langs Caminoen. Også i dag vil der være muligt at vandre et lille stykke.
På vej mod Leon stopper vi i Fromista, hvor den lille romanske kirke er en af de mest kendte seværdigheder på Caminoen.
Derefter fortsætter vil til Leon, hvor vi bor på et hotel midt i centrum. Inden aftensmad har vi mulighed for at gå en tur i byens centrum. (M/-/A)
Dag 4: Leon – Sarria
i begynder med at se den vidunderlige domkirke i Leon, der er et af de fineste eksempler på gotisk kirkebyggeri i Spanien. Domkirken er et pragtværk i gotisk stil, med glasmosaikker der måler sig med, ja måske overgår både Reims og Paris, samt San Isidora, med nogle af de ældste og mest dekorative fresker i Europa. Leon er et vigtigt stop på pilgrimmenes vej.
Vi stopper i Astorga – byen som er berømt for mindst to ting. Det ene er byens katedral, det andet dens chokolade!
I Ponteferrada ligger en Tempelridderborg, som vi tager os tid til at besøge. Derefter fortsætter vi forbi O Cebreiro, en af de højest beliggende landsbyer på Caminoen, og kører til Sarria. Her spiser vi aftensmad og overnatter. (M/-/A)
Dag 5: Sarria – Santiago de Compostela
I dag vil vi forberede os på ankomsten til Santiago. Vi skal gå på Caminoen ved byen Pontomarin, hvor de tre store ridderordener havde deres hovedkvarterer. Derefter kører vi det sidste stykke mod Santiago og vi går op mod Monte del Gozo, hvor man kan se ud over byen. Nu ser vi rejsens mål: Sankt Jakobs by!
Den smukke, gamle by skylder sin grundlæggelse og historie som et af Europas mest betydningsfulde valfartssteder til fundet af apostlen Jakobs grav på dette sted i begyndelsen af det 9. århundrede. I årene derefter voksede langsomt Santiago de Compostela op. Navnet mener man stammer fra det latinske Campus-stellae, som på dansk skal oversættes til stjernemarken.
I 1181 indførte Pave Alexander d. III "Det hellige Jakobs-år" på de år, hvor Jacobs fødselsdag d. 25. juli faldt på en søndag. Santiago blev udnævnt til "hellig by" på lige fod med Rom og Jerusalem. Dette fik antallet af pilgrimme til at stige og i 1211 blev indviet den første katedral på stedet. Med Pave Johannes Paul d. Iis besøg i Santiago under Jakobsåret 1982 kom der fornyet fokus på byen, der i 1985 fik UNESCO's anerkendelse som verdens kulturarv og i 2000 var kulturby i Europa.
Vi bor på et centralt beliggende hotel, og i aften må vi selv vælge hvad vi vil spise til aftensmad (M/-/-)
Dag 6: Santiago de Compostela
Vi begynder selvfølgelig med at se gå en tur rundt i byen sammen med en lokalguide. Byen har en hyggeligt bymidte – hvor der fortsat bor mange mennesker. Vi ser også domkirken på Praza do Obradoiro. Foran os ser vi dens barokfacade fra 1738-47 og de to tårne, på 76 m, med Sankt Jakob i toppen. Hvilket syn!
Katedralen er bygget mellem 1060 og 1211 på et sted, hvor der før lå en kirke, der blev ødelagt af Almansor's mauriske hær i 997. Katedralen er 94 m lang, 24 m høj, 33 m bred. Højalteret er af alabast, sølv og ædelstene. Indeni kan man se Jakob. I krypten ligger hans ben i et sølvskrin. Han venter på sine pilgrimme. Vi er ved rejsens mål.
Kl. 12.00 er der messe for pilgrimme og måske ser vi efter gudstjenesten, at det store 2 m høje sølvrøgelseskar, Botafumeiro, svinges. Det er en dramatisk begivenhed, der tiltrækker tusinder af pilgrimme. En begivenhed hele Europa talte om. Jerusalem havde Vorherres historie, Rom har Paven og Santiago havde Botafumeiro'en!
Resten af eftermiddagen og aftenen er til fri disposition. (M/-/A)
Dag 7: Finisterre
Ifølge legenden rejste Jakob i årene efter Jesu død rundt på den Iberiske halvø for at udbrede kendskabet til Jesu lære. Efter en periode i det dengang romersk besatte område vendte han tilbage til Judæa, og her blev han, ifølge Apostlenes gerninger, fanget og halshugget ca. år 44 på Kong Herodes Agrippas befaling. For to af Jacobs disciple lykkedes det at bringe Jacobs lig fra Jerusalem, i en lille båd til Spanien, hvor de begravede apostlens legeme ca. 20 km inde i landet fra Atlanterhavskystens lille landsby Padròn, hvor de gik i land. I dag skal vi til Padròn og til Finisterre – til verdens ende!
Vi kører fra Santiago ud til kysten og følger denne meget smukke vej helt ud vestpå, hvor den gamle verden ender. Vi er faktisk på linje med Irland! Man fornemmer et sug i maven herude. Der, langt ude vestpå, ligger den nye verden…
Vi er tilbage i Santiago de Compostela sidst på eftermiddagen og har lidt tid på egen hånd inden vi mødes på hotellet for at spise afskedsmiddag sammen. (M/-/A)
Dag 8: Hjemrejse
Efter morgenmad bliver vi
hentet af en bus som kører os til Porto i Portugal. Herfra flyver vi tilbage
til København. Det er mellemlanding og flybytte i Bruxelles. Vi lander i
København ud på aftenen.
Fra Bilbao til Santiago.
Artikel om bl.a. Pilgrimsturen til Kirkefondets blad af Ebbe Nachin Truels Jensen
"Tal ordentligt!
Dette skrives under natteforhandlinger i Forligsinstitutionen, men det læses måske først, når overenskomstforhandlingerne er vel overstået. Tal og statistik kommer hele tiden på bordet i et sådant forløb, og vi kender det også selv fra hverdagen og ved menighedsrådsmøder, hvor tal nogle gange bruges for at underbygge vores argumenter og belyse en situation.
At måle, veje og tælle skældes andre gange også ud, fordi vi måske lever i en tid, hvor vi føler, at alting skal tælles og effektificeres, så vi måske bliver bange for, hvad alle de tal skal bruges til, så det er vigtigt at behandle tal ordentligt.
Her i foråret var jeg på studietur fra Bilbao til Santiago de Compostella, godt nok kørte vi vandrerruten i bus, men jeg er sikker på, at der sidder nogen i det spanske turistkontor i Galicien og Santiago, og arbejder med helt utrolige tal fra perioden 1982 til i dag. I 1982 kom pave Johannes Paul 2. til Santiago som pilgrim og senere blev Jacobsvejen udnævnt til "verdensarv" af Unesco. I 1990 kom 6 danskere til Santiago og i 2015 kom der 2160 danskere ud af ¼ million pilgrimme fra 151 lande. I 2010 var det hele så populært at pilgrimsvandre til Sankt Jacobs grav, at vi fik en dansk julekalender med 24 afsnit af vandringen på Caminoen. Viser dette og disse tal, at vi har fået en religiøs vækkelse i Europa? Er vi blevet mere katolske? Eller er det en del af tiden med, at det kun handler om den enkeltes udvikling og oplevelser og ikke så meget om fællesskabets udvikling.? På kontoret i Santiago har man spurgt pilgrimmene om, hvorfor de vandrede. Hele 48% svarede, at de vandrede af religiøse grunde.
For at stimulere "vækkelsen" endnu mere har man tilføjet "jubelår" i de år, hvor Sankt Jacobs fødselsdag d 25. juli falder på en søndag. Antallet af kirkegængere i katedralen i Santiago er i hvert fald eksploderet i denne periode, så den nu besøges af 2.000 kirkegængere på alle ugens dage – sikke en kirketællingsrapport de har fået dernede i forhold til vores 47 kirkegængere sidste søndag.
Vores kirketællingsrapport og sogneanalyse fra Kirkefondet viste jo desværre slet ikke disse tal, men kunne vi bruge dem alligevel, da vi modtog dem i foråret 2017.? Mange af os mente jo nok, at vi kendte vores sogn, så hvorfor egentlig alle disse tællinger og analyser endnu en gang?
Vores sogneanalyse over befolkningssammensætningen i 1996 og i 2017 viste bl.a. følgende tal og graf for de 2 år.: (Figur a)
Der er 2 steder vi lige kan fokusere lidt mere på i denne graf. Aldersgruppen mellem ca. 18 og 35 år, samt gruppen fra 60 år og opefter.
Den første gruppe – de unge voksne fra 18 år til de 35årige – tales der jo meget om, at vi i folkekirken skal prøve at fastholde i menighedens virke. Der er ingen tvivl om vigtigheden af dette, men grafen viser os også, at denne aldersgruppe netop er faldet i vores sogn rent befolkningsmæssigt i forhold til 1996. Der sker altså en fraflytning fra sognet og kommunen som helhed for denne aldersgruppe, hvilket viser at kommunen ikke ligefrem er en uddannelses- og bosætningsby for de unge. Vi behøver måske altså ikke helt at fortvivle over en mindre deltagelse fra denne gruppe, hvor der i de sidste 10 år næsten er sket en halvering af antallet af disse personer i sognet. I hvert fald skal vi nøje overveje, hvilke kræfter og ressourcer vi vil sætte ind på dette område.
Den anden gruppe fra de 60årige og opefter viser en bemærkelsesværdig kraftig stigning i de sidste 10 år, og selvom vi godt ved, at befolkningssammensætningen i Danmark viser at vi bliver flere og flere ældre, så er det en markant stigning i vores sogn for denne gruppe. Heldigvis har vi også mange fra denne aldersgruppe i menigheden, men tallene viser, at det er meget berettiget at arrangere endnu flere tiltag her. Andre tal viser desuden, at vi kan og bør gøre endnu mere og måske især satse på aktiviteter i dagtimerne for denne gruppe, for 1/3 af alle sognets beboere er faktisk "hjemme" i dagtimerne!
En anden graf viser en dåbsstatistik ved figur "Dåb-Fødte-Indmeldte 0årige". Først bliver man lidt lettet, når man ser, at sognet kun ligger en anelse under landsgennemsnittet mht antal døbte. Men ved at se nærmere på udviklingen fra 2007 til 2016 med særligt fokus på den sorte (antal dåb) og den blå (antal indmeldte), så viser dette, at vi måske nok døber som landsgennemsnittet, men vi har mange flere dåb fra folkekirkemedlemmer udenfor sognet. Med andre ord så er vi i underskud mht vores egne sognebørns dåb! Dette har netop bevirket, at vi sætter en forøget dåbsindsats kraftigt på dagsordenen fremover. Vi har som så mange andre Babysalmesang, Gud og Spaghetti og Minikonfirmander, men vi har måske forsømt en mere aktiv dåbsindsats blandt egne sognebørn, fordi vi jo "lå pænt" i forhold til landsgennemsnittet på området.
En søndag eftermiddag i april måned var jeg på vej til koncert i vores kirke og blev mødt på vejen af nogle lidt skuffede gæster, der ikke havde fundet plads. Helt tæt på kirken så jeg en gruppe på 10-20 personer i og udenfor våbenhuset. Her var kirketælling slet ikke nødvendig, for fuldt hus er 150 personer siger brandmyndighederne. Der var jo en hel juleaftenstemning i den fulde kirke, det var trods manglende plads en dejlig oplevelse.
Nogle vil sige, at vi slet ikke skal lave disse kirketællinger, at tællingerne er overflødige. Her synes jeg, at det er vigtigt at gøre opmærksom på, at tællinger ikke laves for, at vi skal lave endnu flere aktiviteter - men måske snarere, at vi ved at bruge tallene ordentligt, kan kvalitetsudvikle de nuværende aktiviteter. Vi laver i hvert fald ikke kirketællingene for at slå nabosognet oven i hovedet, for 2 sogne kan slet ikke sammenlignes, da der kan være vidt forskellige forudsætninger i sognene. Det nytter jo heller ikke at sammenligne katedralens tal fra Santiago med Københavns Domkirkes tal.
Hvis man er lidt træt af alle kirketællingerne, kunne man jo så bare foretage dem hvert andet år, for tallene giver altså et meget godt og brugbart billede af aktiviteterne i menigheden.
Den store sogneanalyse fra Kirkefondet kan man lave med større mellemrum og så kun supplere med en opdatering en gang i mellem. Så bøj dig gerne over tallene - og så kan du roligt rette ryggen op bagefter, for der er meget positivt at hente, hvilket bl.a. disse 2 sidste ting vil fortælle.
"Nok har folkekirken mistet syv procent af sine medlemmer det seneste årti, så kun 75,9 procent af alle danskere er medlemmer i dag. Men ser man kun på andelen af personer med dansk oprindelse, som er medlemmer af folkekirken, er tilbagegangen anderledes beskeden. Hvor 89 procent af alle såkaldt etniske danskere i 2008 var medlemmer af folkekirken, er det tal i 2017 kun faldet til 85,9 procent.!" (artikel i Information 8. maj)
Det andet positive regnestykke får vi ved at vende tilbage til Santiago og pilgrimstallene. Måske synes du, at det var et meget lille antal danskere, som havde været pilgrimme der i 2015. "Sølle" 2160 personer.!
Men hvis du nu regner lidt på det og gør tallet op efter befolkningsantal i de enkelte lande, så kommer Danmark faktisk med dette tal ind på en flot 3. plads blandt landene med flest pilgrimme i Santiago.
Som nogle måske ved er der tre tilladte måder at gennemføre sin pilgrimsfærd på. Man kan gå på sine to ben, man kan tage en cykel, og så kan man ride på hest eller æsel. Så jeg og os "snydere" i bussen derned tæller ikke med i denne statistik.
Rigtig god arbejdslyst – også med tal, men brug dem ordentligt."
