Hej, jeg hedder Ebbe Nachin Truels Jensen, ham den gråhårede i midten omgivet af mine 3 dejlige "børn" Sidsel, Peter og Popp, svigerfamilie Martin, Tinna og Christian, og 2 børnebørn Nicole (på skødet) og Aura (på Sidsels skød). 3 børnebørn mere er dejligt kommet til Eskild (i maven på Tinna), og skønne nye Emmy og William. Glemmes skal ikke familiehunden "Muffi". Så dette er familien, der nogle gange forlades, når jeg er på farten for at udforske verdens underværker, få nye venner, skabe uforglemmelige minder og dele oplevelsen med andre.
Min spejdertids mange lejre blev ofte også holdt i udlandet med venskabstroppe fra England, Norge og Belgien. Desuden bragte spejdertiden i Hyltebjerg gruppe mig flere gange på skitur til Norefjell i Norge. (dengang langrend) Et stort højdepunkt var det også at få lov til at deltage i 1967 i Verdens Jamboree i Idaho i USA
Rejserne fortsatte med elever som lærer i Tårnby, og siden et hav af ski-, vandre- og kanoture med ungdomsskoleelever. Efterhånden kom ungdomsskolerejserne til at gå lidt længere væk med ture til Polen, Spanien, Kina, Thailand, Laos, Indien, Tunesien, Marokko, Tyrkiet og de danske "udenlandske" steder som Færøerne og Grønland. Nogle af turene har mine børn deltaget i, når de havde "ungdomsskolealderen", og en hel del af vandreturene har jeg lavet sammen med min gode ven Nels. I det runde år 2000 besluttede Nels og jeg, at vi ville stå på toppen af Kilimanjaro i Tanzania og se solen stå op over det afrikanske land. Det lykkedes også!
Men nu vil jeg prøve at skifte den 20 kg tunge rygsæk ud med en campervan, det bliver forhåbentlig lidt "lettere", men bestemt ikke mindre spændende.
Min foreløbige plan er prøvetur i den nye campervan til Polen (tidligere 2 gange Polen rundt på cykel) - og sidenhen håber jeg at komme på en rundtur til Portugal, Spanien, Marokko, Italien, Grækenland og Tyrkiet i løbet af et halvt års tid. Men ret til ændringer i rejseruten forbeholdes.
Du er velkommen til at følge min rejse her på bloggen.
Mine rejselande:

