Zakopane og luftalarm ved grænsen

Tatrabjergene og Zakopane er det polske skisportsted, men jo ikke i 33 graders varme, som der er i dag. Bjergene er ikke så høje - dog er der 24 toppe på omkring 2.500 meter - men ikke med skarpe tinder, så der er gode slalompister, selvom det også ser ud som perfekt landrendsterræn. Zakopane er blevet et in-sted for rige og kendte polakker, og jeg må sige at nogle af husene ser enormt imponerende ud - der er ikke sparet på noget.
Vil du ikke sove i dit familietelt, så er der mulighed for Glamping i bjergene også - og næste række glampingtelte er ved at blive bygget.
I øvrigt er Zakopane også meget kendt for mangfoldige vandrerture i skovene med eller uden guide.
Men lige som med glamping kan vandrerturene også foregå i anderledes trav......skøn tur.
Tatrabjergene bliver over mod Ukraine til Beskiderne, begge bjergkøder er en del af de vestlige Karpaterbjerge, hvoraf det meste ligger i Slovenien og Rumænien sydpå. Der er lidt hårnålesving, men det er ikke slemt at køre der. Jeg fulgte bjergene østpå mod den ukrainske grænse, så der blev en del bjergkørsel.
Om aftenen på campingpladsen kom luftalarmen! - og nogle timer senere alarm igen (det var nok afbæsningsalarmen??) - men bare rolig jeg var på den rigtige side af grænsen, men det er jo klart, at lyden fra luftalarmer kender ikke grænserne! Næste dag undersøgte jeg grænsen lidt tættere på ved overgangen til Ukraine. Der er en utrolig lang række af ventende lastbiler på vej ind i Ukraine, og man ser stadig ukrainere komme gående over grænsen til Polen, men slet ikke i samme omfang, som de tidlige billeder viste i 2022. Faktisk ankommer der også busser og sætter ukraine af, så de kan gå tilbage til Ukraine.
Nogle rejser også frem og tilbage, og tjener derved lidt ekstra ved at sælge toldfri spiritus og tobak - men det var i småtingsafdelingen.
Forresten havde jeg mine 2 første blaffere med oppe at køre. 2 fyre fra Tjekkiet, der var på en 4 dages blafferur i Polen. Efter et stykke tid spurgte den ene om han måtte tænde for radioen, eller om jeg ikke hørte noget, mens jeg kørte. Det fik han selvfølgelig lov til, og tænk så satte han den på Jasna Gora klostrets egen radiokanal med messe og det hele. Det blev defor også til en hyggelig samtale om Jasna Gora.